Jeg skal liiige have overstået denne her stressede periode, så skal jeg også have styr på sundheden... Mon ikke du har hørt dig selv sige dette op til flere gange? Selv har jeg sagt det mange gange og troet fuldt og fast på, at stress og sundhed bare ikke var foreneligt.

Stakkels sundhed… For hvornår var det mon realistisk, at jeg som mor, selvstændig, veninde, datter, kone og samfundsborger kunne forestille mig at have et 100 % stressfrit liv? Mon ikke der nok skulle snige sig en ny deadline, en mor-udfordring, en børnefødseldag for 20 stk. 7-årige, et momsregnskab eller bare et fladt cykeldæk ind i idyllen. Det er jo det, vi kalder livet. Så sundheden – ja, den må vente. Og det gør den så også for mange.

I mit virke som sundhedscoach arbejder jeg ekstremt meget med planer, vaner og OVERBLIK. Der skal laves en sundheds-infrastruktur. Det er decideret naivt at tro, at sundheden en dag kommer snigende af sig selv. Og præcis heri ligger svaret også i relation til sundhed og stress og det, der fik 10-øren til at falde for mig selv. Nemlig følgende: Sundheden lider ikke, fordi du er stresset, men fordi STRUKTUREN daler i stressede perioder.

Hvad mener jeg med struktur? Jo alle de ting, der gør det nemt at leve sundt. Det er madplanen, der giver overblik over hvad familien skal have at spise hver aften. Indkøbssedlen, der sikrer, at de rigtige ting er i hjemmet. Kassen med gnavegrønt, der er gjort klar til ugen, der kommer. Vandflaskerne, der er fyldt og klar i køleskabet, når du skal suse ud af døren. Sportstøjet, der er vasket og lagt klar.

Det er ikke raketvidenskab – heldigvis, for så betyder det også, at du aldrig mere i stressede perioder behøver at betale med din sundhed. Fokusér i højere grad på struktur og planlægning, så er der slet ikke plads – eller behov – for dårlig samvittighed.

Hvad går du på kompromis med i stressede situationer? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Alexandras egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Anmeldelse: Sandheden om sundhed
2. Kan vores ”simple” mænd lære os noget om sundhed?
3. Vinderne af konkurrencen om bogen, ‘Sandheden om sundhed’

Nu kunne jeg godt skrive et lille indlæg om, hvordan jeg har siddet og reflekteret over året, det gik. For der skete virkelig meget i 2011, hvor jeg bl.a. havde fornøjelsen af at blive mor for tredje gang. Men det vil jeg ikke skrive om her. I stedet synes jeg, at du skal bruge denne artikel som inspiration til dit kommende 2012.

For når vi begår fejl, eller når vi bliver kastet ud på dybt vand, er det jo ikke altid så vigtigt, hvad der lige er sket, men snarere hvad lærte du af det? Når du lærer af dine fejl eller oplevelser, bliver du klogere og kan bruge denne viden i din videre styring igennem livet. Men for at tage ved lære er du nødt til at stoppe op. Gør du ikke det, bliver du ikke klogere og vil måske begå den sammen fejl om og om igen. Så hvad vil jeg have, at du skal gøre? Jo:

Stoppe op, lægge mærke til og analysere

Så start med at sætte dig ned og tænk over 2011. Du kan ikke tænke på det hele, men du kan udvælge et område, som du vil have fokus på. Det kan fx være arbejdet. Nu har du så tre kasser:

Kasse 1: Er de begivenheder, der gik godt for dig, og som du var glad for at udføre.

Kasse 2: Er de begivenheder, som kun gik middel-godt.

Kasse 3:  Er de begivenheder, der gik galt, og som du var ked af at opleve eller utilfreds med.

Hvis du gerne vil være endnu mere detaljeret, kan du lave flere små kasser under de tre. For eksempel kan kasse 2 blive delt i tre: 1) hvor du stadig var glad, 2) hvor du var okay med begivenheden og 3) hvor du var utilfreds/ked af det. På denne måde kan du så få et overblik over, hvordan dit 2011 har været. Det vil give dig muligheden for at træffe et valg om, hvad der så skal ske i 2012.

Det vil også give dig en mulighed for at se på, om der er forskellige ting, der måske skal håndteres af andre, fordi du ikke er så god til det. Der kan også være situationer, som du måske ikke har tilstrækkelig mange af, fx hvor du har oplevet stor glæde. Det vil derfor være lettere for dig at skabe et 2012, som du gerne vil have og med den succes, som du stræber efter. Succes for dig er jo helt individuelt, og derfor er det også kun dig, der kan mærke efter og vide, hvad der giver dig glæde og følelsen af lykke.

Hvad var dine største succeser i 2011? Hvad vil du gerne have mere af? Og hvad vil du gerne gøre anderledes i 2012? Skriv gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Jeans egen hjemmeside her. Se Jeans bog: Træning og graviditet her.

No related posts.

Nu kom turen så til lille Phillip, som lige er kommet til verden her den 23. september 2011. Den største bekymring, jeg har haft her, er, om det kunne lade sig gøre at være på barsel og så have en virksomhed.

OBS: Denne artikel er en fortsættelse af 1: Står graviditeten og børn i vejen for karrieren? og 2: Så hvad gav det at få flere børn – i forhold til min karriere? 

Jeg må sige, at det er en mulighed – men det kræver planlægning!

For der skal være nogen, som kan træde ind i hver og én af rollerne, og samtidig kan man ikke bare lukke biksen og vende blikket indad. Det betyder, at den manglende nattesøvn må komme i anden, tredje eller fjerde række, for det er virksomheden, babyen og familien, der kommer først.

Dertil kommer så også lige, at du selv skal være der et sted.

Jeg synes dog, at der har været plads til mig selv. Mest fordi min virksomhed også er meget afhængig af, hvordan jeg fremtræder, og dermed skal jeg have trænet, spist sundt og dyrket lidt yoga, så krop og sind hænger sammen, men det bevirker også, at jeg kan hvile lidt der.

Graviditet og karriere

Men den største udfordring i graviditeten var klart om graviditeten tillod, at jeg var selvstændig. Kunne jeg holde tempoet og den fysiske udfoldelse selv i sidste trimester. Jeg gjorde meget for at leve sundt og træne fornuftigt, så min graviditet havde de bedste odds. Hvilket viste sig at være en god ting, specielt også her efter fødslen, hvor jeg hurtigt har kunnet komme tilbage i en nogenlunde form igen. Jeg er helt sikker på, at jeg har været fysisk stærkest i denne graviditet.

Så jeg har bestemt lært, at en stærk graviditet giver mulighed for hurtigt at komme stærk tilbage, hvilket bestemt er nødvendigt som selvstændig. Dermed ikke sagt, at det ikke er vigtigt at komme hurtigt tilbage som lønmodtager. For hvad der er vigtigt som karrierekvinde er at holde kontakten med kollegaerne og netværket, selv om du er på barsel. Måske deltage i forskellige ”møder/kurser” der gør, at du kommer i kontakt med dit netværk. Jeg er overrasket over, hvor meget det egentligt betyder at pleje vandene; for gør du det, er det som om, at du ikke rigtigt har været væk – og på den måde kan du lettere komme på banen igen.

Hvad kan barslen bruges til?

Du kan også med rette bruge barslen til at få løftet op i nogle hængepartier. Det kan fx være et område, hvor du ved, at du bør blive bedre, men når du både har arbejde og børn, kan det være vanskeligt at få optimeret på noget ekstra. Så brug tiden, mens det er muligt. I det hele taget er det vigtigt at bruge din tid fornuftigt, for på den måde bliver der mere fritid. Det er her, at børn og karriere går så godt i spænd.

OBS: Denne artikel er den sidste af tre. Du kan læse du to foregående her: Står graviditeten og børn i vejen for karrieren? (1) og: Så hvad gav det at få flere børn – i forhold til min karriere? (2)

Hvad har været/er dine største udfordringer ved at balancere karriere og (flere) børn? Hvordan tackler du disse udfordringer? Har du nogle gode råd og fif? Hvad er fordelene og/eller ulemperne ved at have fler børn frem for ét? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Jeans egen hjemmeside her. Se Jeans bog: Træning og graviditet her.

Relaterede artikler:

1. Respekter dit barn!
2. Spørg KarriereMor: Barselsorlov som selvstændig
3. Så hvad gav det at få flere børn – i forhold til min karriere?

Jeg må give andre mødre ret. Selvom man jo sjældent vil lytte til dem, der siger: ”hvad sagde jeg”, men der er rigtig mange gode ting i at have to børn i stedet for et.

Denne artikel er en fortsættelse af: Står graviditeten og børn i vejen for karrieren? 

Da jeg ventede Mihcelle i 2006,  var jeg midt en stor omvæltning i min karriere. Jeg var netop ved at afslutte mit Ph.D.-studium, mens jeg skulle tiltræde en ny stilling på universitet. Det gav en masse arbejde, men ikke nok med det var jeg også blevet skilt i mellemtiden. Så jo, der var da sit at se til. Men omvendt så var jeg også rent menneskeligt meget glad, og glæden kan virkelig føre en langt. Jeg var som første gang ikke besværet af graviditeten. Selv om at det selvfølgeligt ikke er rart at blive større og tungere.

Prioritering og afslutning

I modsætning til første graviditet var det meget vigtigt for mig at få afsluttet min afhandling, så jeg kunne begynde min nye stilling. Samtidig skulle jeg også være i stand til at tiltræde den nye rolle uden at påtage for mange nye opgaver, som jeg ikke kunne afslutte inden barslen. Det gav mig nogle nye og meget vigtige egenskaber: Prioritering og afslutning.

Selvom jeg da tidligere var i stand til at prioritere, var det langt vigtigere nu. Tingene skulle gå og – det skulle gå godt. Så derfor blev det til en smule tunnelsyn, hvor der kun var fokus på det vigtigste: Karrieren og familien. Det gav ikke mange timer til venner og bekendte. Men det gav lige nøjagtigt de resultater, som jeg ønskede så inderligt.

Så er du virkelig karrierekvinde og mor (eller kommende mor). Så øv dig i de to egenskaber, så du kan have det rette fokus i stedet for at kigge mange steder hen på en og samme gang. For det tager tid og giver dig ikke resultater.

Men hvordan var det at kombinere to børn og karrieren?

Da Michelle kom i dagpleje, var jeg midt i en meget svær beslutning. Krisen var kommet forbi Danmark, og hermed ingen penge til forskningsverden. Derfor blev nogle af de projekter, jeg havde arbejdet med, lukket ned. Til stor frustration. Jeg besluttede derfor at blive selvstændig (mompreneur). Jeg havde hele mit liv levet med drømmen om at skabe sundhed for danskerne. Hvorfor skulle det ske ved et lønmodtagerjob? Jeg valgte at starte Kvindelivet. Ikke den nemmeste beslutning, men en beslutning som jeg aldrig har fortrudt.

Jeg kunne her både køre Cecilie til børnehaven (1 times kørsel) og samtidigt være der for Michelle. Tillige blev det pludseligt muligt med en ugentlig fridag, hvilket gjorde, at jeg havde mere tid med mit skilsmissebarn, som vi ellers delte lige. Så for mig var skiftet ikke skidt for familien – tværdimod. Jeg måtte selvfølgelig kombinere nogle af mine idéer med mere kedelige trivielle opgaver, som dog gav mad på bordet, men det kan heller ikke altid bare være let lige fra start. Det, der dog holdte mig oppe, var, at jeg selv kunne bestemme, hvad jeg skulle. Tillige vidste jeg, at gjorde jeg det godt, ville det give et godt navn med flere opgaver. Hvilket bestemt har vist sig at holde stik.

Så var børnene slet ikke i vejen?

Tjo, de tog da noget tid. Men det gjorde igen, at der skulle prioriteres – og her kom rengøringsdamen ind i billedet. Jeg/vi besluttede, at ingen af os jo gad at gøre rent, så hvorfor skulle vi det? Hjælp i huset kunne give tiden til børn og karriere, som var der, jeg helst ville lægge min energi og kærlighed. Det var en rigtig god beslutning, som har lært mig, at det er vigtigt hele tiden at gøre op, hvor vi lægger vores tid og energi. Er det positivt for dig? Hvis ikke, så er det ikke den rette vej, og det vil ikke give dig den glæde, som du fortjener – også ”bare” i hverdagen.

Læs mere i næste artikel om tre børn og netværk.

Hvordan måtte du ændre arbejdsgane og rutiner, efter du blev mor (måske for 2. gang)? Har du nogle gode råd og fif? Hvad er fordelene og/eller ulemperne ved at have to børn frem for ét? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Jeans egen hjemmeside her. Se Jeans bog: Træning og graviditet her.

Relaterede artikler:

1. Ni råd til at skabe gunstige forhold for din karriere
2. Står graviditeten og børn i vejen for karrieren?
3. Hvad betyder ‘karriere’ og ‘karrieremor’ for dig?

 … Nej, det gør de ikke – men det kræver lidt af dig!

Ja vi vil jo gerne det hele og helst gerne på den halve tid. Det kender jeg alt til, og deri ligger ofte ingen kobling mellem børn og karriere, men hvorfor ikke? Du kan godt have en fantastisk karriere og så samtidigt vise dit værd. Men du skal tænke lidt anderledes.

Som selvstændig og mor til 3 har jeg mange gange tænkt over, om det nu går at have en rivende karriere uden at gå på kompromis med min glæde og entusiame til familien. Men jeg må indrømme, jeg er faktisk blevet meget positivt overrasket. I de næste tre indlæg deler jeg mine oplevelser med dig om at være karrierekvinde og mor. Jeg vil komme med nogle gode råd og samtidigt vise dig – ved eksemplar fra min hverdag - hvordan tingene kan hænge sammen. Det behøver nemlig ikke være enten eller.

Første gang jeg skulle kombinere familien og karriere, var da jeg i 2003 blev gravid med Cecilie. Det var mens jeg var i gang med min PhD-afhandling. Den tog megen af min tid, og jeg troede umiddelbart ikke, at jeg kunne lægge mindre sjæl i den og så stadig få det samme resultat; men Cecilie viste mig vejen til, hvordan man kan dele tiden og få det optimale ud af den.

Da jeg efter små seks måneder kom tilbage fra barslen – som i øvrigt var afbrudt af en lille eksamen på et PhD-kursus – blev min mand og jeg enige om, at det var bedst, at jeg var den, som stod for hentningen. Men som mor til sådan en lille størrelse, var jeg jo ikke meget for, at hun skulle være i dagpleje fra åben til luk. Så derfor skulle hun helst hentes omkring klokken halv fire.

Det betød, at jeg måtte meget tidligt op. Så i stedet for at møde ind på arbejdet kl. 8, som jeg plejede, blev det pludselig kl. 6 – øv. Det var da tidligt, men okay jeg havde da det hele for mig selv, så det blev til to rigtig gode produktive timer, inden de andre mødte ind. Det bedste af det hele var, at jeg delte kørsel med en kollega, som var med på at vi skulle køre tidligt, så vi endte med at have en rigtig hyggelig morgenstund, hvor vi både fik sludret og snakket arbejde. Så helt spildt var det nu heller ikke at køre turen fra Nordsjælland og ind til København hver morgen.

Men hvad så når der var eftermiddagsmøder?

Som oftest prøvede jeg at lægge møderne om morgenen, men nogle gange var det jo bare ikke lige en mulighed. Så der måtte jeg få hjælp af svigermor. Det var nu en god hjælp. Selvfølgelig var jeg da i starten lidt ærgerlig over, at jeg ikke bare kunne klare ærterne selv, men det er jo stadig ikke muligt at være to steder på en gang. Så jeg aftalte med svigermor, at hun gerne ville hente en gang i ugen, hvis jeg/vi havde behov for det.

Det gjorde jo også, at Cecilie fik et bedre forhold til sin farmor og farfar, hvilket hun den dag i dag stadig er meget glad for. Jeg tror, at den eneste der gik lidt af – var mig. Men jeg fik jo så pludselig mulighed for at imødekomme både kollegaer og familien, idet at jeg kom glad fra arbejde.

Effektivisering en løsning

Foruden at få puslespillet til at gå op, har jeg lært meget om at få tingene gjort. For hvor det førhen var muligt lige at blive en time ekstra, så var dette ikke længere en mulighed. Så skulle de samme præstationer opnås, var det vigtigt at få dem gjort, når muligheden var der. Så det var ved mit første barn ikke så nødvendigt at prioritere, men det var nødvendigt at effektivisere.

Effektiviseringen blev skabt med gule sedler og nogle lukkede døre ind imellem til kontoret. For det kan ikke undgås, at der bliver en lille smule mindre hyggesnak, men hvis man sørger for stadig at deltage i de forskellige arrangementer og lige komme til kaffepausen, så er det vist også tilstrækkeligt.

Dette var nok de vigtigste ting jeg lærte om karriere og moderskab efter min første barn. Læs mere i næste artikel bl.a. om, hvordan du kombinerer to børn og karriereskift.

Hvordan måtte du ændre arbejdsgane og rutiner, efter du blev mor? Har du nogle gode råd og fif? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Jeans egen hjemmeside her. Se Jeans bog: Træning og graviditet her.

Relaterede artikler:

1. Så hvad gav det at få flere børn – i forhold til min karriere?
2. Vejen til arbejds- og familielivsbalance
3. Bruger du dine børn som skjold?

Hvis du er en smule som mig, så har du måske oplevet den her situation som selvstændig arbejdende karrieremor: 

Du går stille og roligt og tusser rundt med jobbet, åbner en mail, drikker lidt kaffe, tjekker dagens opgaver ud og pludselig, som et lyn fra en klar himmel, er det som om, der bliver slået en kontakt til inde i din hjerne. Klik!

Og ud af den blå luft begynder tankerne at komme væltende. Ikke de der dejlige: ”Ih, gad vide, hvad jeg skal lave, når jeg får fri”-tanker, ”hvad mon jeg skal kreere til aftensmad, lege med ungerne på gulvet – skal vi bygge duplobondegård eller falckstation”. Nej, det er de der satans og mange andre Kaptajn Haddoc bandeord’s tanker, der aldeles ikke gør et godt psykisk arbejdsmiljø oppe i din hjerne.

Alle frygttankerne om, om det nu er ”godt nok”, om du nu ”gør nok”, om du nu ”kan leve af det”, om det ”hele” nok skal gå. Og det interessante ved de her tanker er jo netop, at det er spørgsmål, der fuldstændigt ubamhjertigt pisker rundt på må og få, og som hjernen et eller andet sted har besvaret for dig på forhånd – eller det er i hvert tilfælde DET du reagerer på – og nemlig ikke spørgsmålene.

Så nej, din hjerne reagerer på, at du tror, at du ikke gør tingene ”godt nok”, at det ”hele” ikke nok skal gå osv. Hjernen har allerede udstukket SIN sandhed om DIN virkelighed, og så går hele kroppens apparat i gang. Du får tankerne – bevidste og ubevidste kører de dig rundt i manegen. Tankerne udløser følelserne af uro, utryghed, angst, frygt, ked af det, måske endda vrede. Du mærker det i kroppen, hjertet begynder at slå hurtigere, hænderne bliver fugtigt, hovedpinen presser på, struben snører sig sammen.

Og så kommer vi til den sjove del, nemlig din adfærd, for hvad er menneskets ganske logiske copingstrategi i denne ”Hjernen løber af med dig”-leg? Det er nemlig at arbejde endnu hårdere, knokle R**** ud af bukserne, gi’ den gas, tage computeren med hjem fra jobbet osv. Osv. Osv.

Og et eller andet sted, er selve strategien jo ganske god og fornuftig, hvis ellers din hjerne havde ret.

Men har den det?

For hvis jeg kigger på, hvor meget min hjerne og mine tanker kan løbe om hjørner med mig, fuldstændig ubevidst, så skal jeg ellers lige hilse og sige, at nej, det har den sgu godt nok ikke. Men jeg opdager det kun, hvis jeg rent faktisk tør at kigge på alle tankerne, alle spørgsmålene. Og gør jeg det, hvis jeg automatisk knokler endnu mere på? Nej vel! Og nu til 64.000,- spørgsmålet!

Hvad tror du, der er bedst for dig selv i det lange løb?

Det har jeg fundet ud af, og tak for det. For selvom sådan en ”kærligheds-undervisende-tanke-nuancerings-lady” som mig ellers er rigtig god til både at strukturere min tid, prioritere den og alle de andre kompetencer, det kræver, hvis man som selvstændig vil frem her i livet, så er de her tanker faktisk SÅ belastende, at de også løber om hjørner med mig og har gjort det nu i en længere periode. Og min copingstrategi var nøjagtig den samme, nemlig at arbejde hårdere.

Blev det bedre? Tja, jeg fik da lidt mere fra hånden.

Kunne jeg mærke det på bundlinien? Ja, det kunne jeg faktisk.

Forsvandt tankerne, fordi jeg arbejde hårdere? Nej, egentligt ikke (og det var vel faktisk pointen!)

Blev jeg et mere rart menneske? Nej, det tror jeg så egentligt ikke, jeg gjorde!

Kom jeg til bunds i bunkerne? Øh… Nej!

Fint – så hvad så? Tja… Min erfaring siger mig, at jo mindre fritid jo mere arbejde, jo flere opgaver påtager jeg mig, jo mere travlt får jeg, jo mere struktureret skal jeg være, og jo flere opgaver får jeg også tilbudt (og fint nok, hvis jeg havde flere ansatte, men det har jeg ikke) og de der trælse tanker – de blev sgu ved med at komme!

Så hvis du nu er lidt ligesom mig, som jeg startede med at skrive, så kender du måske karrussellen. Jeg gør – og jeg er stået af. For dælme om jeg gider – ellers tak. Og de der tanker, tja, de kommer stadig, det kan jeg nok ikke gøre så meget ved. Men jeg kan hoppe med på legen, fodre frygten, eller jeg kan se det som et tegn på, at nu er det vist tid til selvforkælelse og hygge.

Kender du til det med, at uhensigtsmæssige tanker ”overtager” dit system? Hvad gør du, når det sker? Og hvad gør du for at undgå, at det sker? Skriv meget gerne en kommentar…

Besøg Majs egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Når nybagte boller bare ikke er nok

No related posts.