Med andre ord: Når man ikke har børn, er alt, hvad man gør et spørgsmål om prioritering af ens egne mål. Det ændrer sig fuldkommen, når man har børn, fordi man altid kan bruge mere tid sammen med sine børn, man kan altid være mere nærværende.

Det er ikke det samme som, at man ikke kan sætte sig mål for sig selv. Men mange af os drukner lidt i vores egne ambitioner om karriere, sundhed, slankhed, tid til socialisering, tid til os selv og at gøre noget af det, vi elsker allermest. Helt for vores egen skyld. Når vi samtidig også gerne vil være gode og nærværende mødre.

Hvis du er en af dem, der sætter dig mål, sætter du sikkert også store mål: Løbe 10 km. tre gange om ugen, tabe 10 kg., nå den vægt du havde før du fik børn (det kan være ret meget, hvis man var en af dem, der tog 23 kg. på og de ligesom ikke forsvandt ved amning), søge 5 jobs om ugen (hvis du hader dit job), meditere en time om dagen, lære et nyt sprog flydende på et år, sætte hele huset i stand i din sommerferie.

Vi bliver tændte af ambitiøse mål, og det kan være en drivkraft i sig selv, i hvert tilfælde til at komme i gang. Men som regel har vi ikke gennemtænkt konsekvenserne af, hvad de ambitiøse mål indebærer for os i en presset hverdag. I stedet for at løbe 10 km., er du ved at dø efter de første 10 min. (hvis du ikke er vant til at løbe og sætter for hårdt ud). Målet om vægttab bliver måske til 100 g. på en uge, jobsøgningen til et enkelt job søgt på en måned og du får måske lyttet til en sprog-cd i bilen i 10 minutter eller mediteret i 5 minutter, før du bliver afbrudt, fx af et barn, der ikke vil sove.

Hvad gør du? Du kan enten slå dig selv i hovedet med, at du ikke når dine mål, eller du kan nyde det, du rent faktisk får gjort i fulde drag. Lidt er bedre end ingenting. Lidt er måske også bedre end meget på den lange bane. Det er det fordi, det er vigtigt at opnå momentum.

Momentum er energi, der skal have en retning ved en bestemt hastighed.  Når først der er momentum, kræver det meget mere energi at standse end at fortsætte med handlingen. Tænk på en bil, der har brug for meget energi, når den skal starte, men ikke for særlig meget, når den kører i stabil fart på en landevej.

Der skal altså være et mål, og der skal være energi. Alle handlinger og tanker er former for energi.

En løbetur sætter en kædereaktion i gang i kroppen, der stadig holder længe efter at løbeturen er færdig.

En tanke har en kædereaktion, både på dine handlinger, din krop og kan desuden række langt ud over dig selv.

Hvis en fysisk handling bliver udført under indflydelse af negative tanker som f.eks. ”Det er hårdt”, ”Jeg kan ikke mere”, Jeg hader det, men jeg er nødt til at gøre det for at opnå (fill in the blank)”, så vil der opstå modstand mod at komme op i den gode stabile fart, og det vil være rigtig svært at opnå momentum.

Hvis du derimod nyder de 10 minutter, du får løbet, eller fejrer de 100 gram, du får tabt på en uge, fordi du bare skar et glas rødvin ned om dagen, eller hvad du nu får gjort for en lille ting, så er der meget større sandsynlighed for, at du også får gjort det i morgen og dagen efter. Har du nydt at få løbet 10 minutter hver dag i en måned, får du måske lyst til at gøre den daglige løbetur en smule længere. Har du tabt det første halve kilo på måned bare ved at skære lidt ned i rødvinsforbruget, får du måske lyst til at regulere lidt på dit indtag af snacks osv. Med positive tanker, der i stedet siger ”Det er rart”, ”det er nemt”, ”jeg kan”, får du i stedet for at opgive efter få dage opbygget nye gode vaner, som du efter et stykke tid slet ikke kan forestille dig, at du ville undvære eller ændre på igen.

Hvilke mål har du sat dig gang på gang og opgivet igen, fordi det blev for svært? Hvad kunne du gøre for en lille ting, der ville hjælpe dig i retning af dit store mål?

Besøg Evas egen hjemmeside her.

Det var dengang, vi var nyforelskede… Nu er der børn, sauce, logistikudfordringer, hvem skal hente børnene, mødregrupper, familiekomsammen, fodboldtræning, samtaler om praktiske ting, tidligt i seng, mindre eller ingen lyst – Og én (!) der altid glemmer at tøre væggen bag amaturet på badeværelset, når der skal gøres rent.

Hvornår skulle der så være plads til at tænke den mindste tanke omkring nye spændende sexting. I øvrigt fungerer de tre vante stillinger fint, og begge ender med orgasme eller udløsning.

Men så pludselig, så mangler der alligevel noget nyt. Det behøver ikke at være noget helt anderledes og stort. Der mangler bare noget. Ganske lidt.

Det er her, jeg vil anbefale et æg. Et helt specielt lækkert et af slagsen. Du kan oven i købet selv vælge farven. Ægget hedder LELO Lyla. For mange par vil det være en lille hyggelig overskuelig ting. Også selv om man pga. manglende nattesøvn med videre næsten ikke orker at tænke ”nyt”.

Jeg vil anbefale LELO Lyla fordi:

1. Der er sjovt.
   Der er en fjernbetjening med til LELO Lyla. Ægget skal op i skeden, og din kæreste kan med fjernbetjeningen styre, hvor meget ægget skal vibrere. Han har kontrollen, og du skal bare nyde. Faktisk kan han stå op til 12 meter væk og stadig kontrollere ægget – og dig.
2. Det er sejt.
   Din kæreste kan styre LELO Lyla ved blot at bevæge fjernbetjeningen op og ned. Derudover kan han i fjernbetjeningen mærke, hvor meget ægget vibrerer, da fjernbetjeningen ogå vibrerer i takt. Det kan man dog slå fra, hvis man skal være helt ”under-cover”.
3. Det er spændende.
   Du ved ikke, hvornår han tænder for det. Du har ikke kontrol over det.
4. Det er stille.
   Selve ægget kan man stort set ikke høre vibrere, når det er oppe i skeden, og når man slår vibrationen fra på fjernbetjeningen, så vil ingen kunne opdage noget. Faktisk er det verdens mest lydsvage trådløse æg. I kan have det med overalt.
5. Du kan også selv
   Hvis din kæreste alligevel ikke er hjemme, eller hvis du er single, så kan du bruge det selv. Der er forskellige vibrationsniveauer. Put ægget op, vælg det bedste niveau og læg fjernbetjeningen oven på klitoris, slap af og nyd det.
6. Det er sort.
   Men du kan også vælge det i cerise eller rosafarvet. Det er ret fint. Et luksus æg. Kvaliteten er helt i top, og det er både genopladeligt og vandtæt.

Så muligvis kommer forelskelsen ikke igen, men et lille æg som dette kan være med til at give lidt spænding i en ellers travl og ensformig hverdag.

Mange par tænker, at der skal ske noget nyt. Det er tit ”store” tanker, som: ”Vi tager en uge til Paris uden børn”. For den ene kan det være en ret stor beslutning, da børnene skal passes. Og så bliver det ikke til noget. Nogle gange er det en god idé at tænke mindre tanker, fx kunne der komme en fast babysitter to timer hver lørdag formiddag, så I kan få voksentid der, og barnet ikke skal puttes af andre – hvis det er det, der stopper for at man vælger voksentid.

Sådan et lille æg kan også være med til, der sker lidt andet. Dels seksuelt, men det kan også give nogle grin med på vejen. Et grin som er for jer to som kærester. Det grin, der var helt naturlig og indforstået for kun jer to, da I var nyforelskede. Det grin, som mange med tiden savner.

Jeg har købt Lelo Lyla ægget hos Sinful.dk. Det har jeg, fordi jeg synes, det er en god og overskuelig shop med lækre ting. Du finder ægget her, hvor du kan se en video, hvor Mathilde (ejeren af Sinful.dk) vise og fortæller om ægget.

Hvad gør du for at få ‘nyforelskelsens magi’ tilbage i forholdet? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Lines egen hjemmeside her.

Du har sikkert selv prøvet noget lignende – eller måske det modsatte i de tilfælde, hvor dine børn ikke opførte sig “nemt”. Her kan det modsatte nemlig ske, i form af lettere bebrejdende blikke, der alle synes at sige: “Så få dog styr på den unge!”

Det er uden tvivl rart, at vores kære små “arter sig”, når vi er ude til sociale arrangementer. Det gør det langt mere behageligt for alle, men os med børn ved, at dette langt fra betyder, at vi har et “nemt” barn. For børn er ikke nemme. Langtfra. Vores børns adfærd kan derimod være utrolig besværlig, og jeg forstår helt sikkert godt lysten til at råbe ”så få dog styr på den larmende unge!”. Før jeg selv fik børn og kendte min egen historie (som du kan læse her, hvis du har lyst), var jeg en af dem, der ikke kunne dy mig for at kaste disse bebrejdende blikke mod skrigballonen og dennes forældre. Jeg er dog blevet meget klogere. For det er gået op for mig, at det jo i virkeligheden slet ikke er vores børn, der er noget galt med – det er vores forventninger til dem, der ofte er helt ude i skoven.

For børn er overhovedet ikke nemme, og det er slet ikke meningen, at de skal være det! Altså nemme. For børn er naturligt både larmende, krævende, fyldende, og deres formåen til at holde sig i ro i særligt lang tid ad gangen er bare ikke eksisterende. Og det er helt, som det skal det være. Hvis vi giver dem langt mere plads til at være, som de er, og ikke bevidst eller ubevidst presser et artigheds-begreb ned over hovedet på dem, så vil vores stunder sammen automatisk blive langt mere harmoniske. Og det er en verden til forskel fra det ”nemme” barn, som alle vi mødre og fædre jo alligevel ved, er en skrøne.

At der så er visse sociale arrangementer, hvor det ikke er særligt smart at have ungerne med, det er så en helt anden side af sagen, men det har faktisk stadig ikke rigtig noget med vores børn at gøre. Det handler mere om vores behov for voksentid, og den konto skal vi da endelig sørge for at få fyldt op så jævnligt, som det kan lade sig gøre!

Jeg har derfor en stor drøm om, at vi alle giver myten om ”det nemme barn” et ordentligt los i rüfen og i stedet blot nyder de mange harmoniske stunder, vi har med vores unger, og smilende hjælper og aflaster hinanden, når stunderne viser sig fra den knapt så harmoniske side. Dette vil gøre det lettere for alle og ikke mindst vores børn!

Oliver tog sig da også en ordentlig tur, så snart vi kom hjem fra bryllup, hvor han i den grad have brug for vores kærlige nærvær og støtte til at få bearbejdet alle indtrykkene og oplevelserne. Her smilede jeg flere gange i mit stille sind og forstillede mig de søde gæster fra festen og tænkte, at hvis de så ham nu, var ordet ”nem” nok ikke det første på deres læber.

Har du nogensinde oplevet at være ude til et arrangement, hvor du kunne mærke de bebrejdende blikke over at dit barn græd, råbte eller rasede? Hvordan var det, og hvad gjorde du?

 Besøg Mettes egen hjemmeside her.

Spørger du en kernefamilie, vil de nok sige, at en familie består af en far, en mor og et en, to, tre eller fire (fælles) børn. Spørger du en sammenbragt familie, bliver svaret lidt mere nuanceret; der er papmødre, bonusmødre, ekstramødre, stedmødre og andre mødre.

Der er papbørn, bonusbørn, ekstrabørn, stedbørn, og andre børn. Der er papfædre, der er bonusfædre… Du forstår sikkert pointen. En sammenbragt familie er ofte et miks af dine, mine og vores børn. Og – ikke mindst – mange voksne, som børnene skal forholde sig til: Far og ny partner, mor og ny partner. Nye partneres børn.

Hvad er en ‘rigtig’ familie?

I min optik er der ingen rigtige eller forkerte familier. Der er bare forskellige familier. Lidt ligesom, der er ikke er dårligt vejr, der er bare forkert beklædning. Det, der er det rigtige, er at forholde sig til den familie, du er en del af.

Når vi lever i en sammenbragt familie, nytter det derfor ikke noget at tro, at vi kan benytte os af de ’spilleregler’, der gælder for en traditionel kernefamilie. Vi er nødt til at bruge de ’regler’, der passer til vores familietype. Du vinder heller ikke i Matador, hvis du bruger reglerne fra Ludo.

Og dynamikken i en sammenbragt familie er anderledes. Ikke forkert. Ikke dårlig. Slet og ret anderledes. Jo før vi accepterer det, jo bedre er det for os alle.

I en traditionel familie er det to voksnes (forældrenes) kærlighed og blodets bånd, der knytter medlemmerne sammen. I en sammenbragt familie er det to voksnes kærlighed, der knytter dine, mine, vores børn og de voksne sammen. Der kan så nemt være nogen, der har det lidt svært med det. En forsmået eks, et barn, der hellere ønsker, at mor og far er sammen, end far og hans nye kærlighed, osv.

Sådan laver I jeres egne familieregler

Uanset hvordan din familie ser ud, kan du med tre enkle trin sikre, at alle medlemmerne får mulighed for at føle sig tilpas i netop jeres familie. De tre trin er:

1. Regler – hvilke regler gælder hos os?
2. Roller – hvem må hvad hos os?
3. Respekt – hvordan taler vi til og hvordan behandler vi hinanden?

Bonustip:

Involver meget gerne børnene i processen med at fastlægge regler og definere roller, så hører I også hvad, der betyder noget for dem. Og det er nemmere at forholde sig til og adlyde regler, som vi forstår og måske endda har haft medindflydelse på. Husk på, at det er de voksne, der har ansvaret og dermed bestemmer. Involver derfor kun børnene i de ting, som I ønsker, de skal have indflydelse på.

Rigtig god fornøjelse!

Vidste du: Ifølge Berlingske Media er der 37 forskellige familietyper i Danmark!

Hvem og hvad består jeres familie af? Hvordan fastlægger I regler og roller? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Jannes egen hjemmeside her. Se Jannes bog: Førstehjælp til ekstramødre her.

Situationerne er mangfoldige, og jer med børn har sikkert en masse flere, der dukker op for jeres indre blik, hvor I måske lidt for tydeligt husker jeres alarmerende stressniveau. For let’s face it – når vores børn havner derude, hvor det synes umuligt at trænge igennem, trøste eller aflede, ja, så har vi allermest lyst til at løbe langt væk, så stressende og ubehageligt kan det være.

Derfor kan vi også købe os fattige i afledende legetøj, sutter og andet godt i håbet om, at disse vil få vores små til at sove bedre, længere, være mere rolige og mindre krævende. Desværre oplever flertallet at intet af dette virker i længden. I stedet havner vi med at bruge søvnløse nætter på internettet for at finde den ultimative løsning.

Derfor vil jeg dele lidt viden, som har været banebrydende i mit eget liv (og som sikrer, at du ikke behøver at spendere adskillige timer på internettet i de sene aftenstimer!)

Det handler nemlig slet ikke om at få vores børn til at holde op med at græde eller rase, da begge er sundhedstegn og ofte spiller en afgørende rolle i vores børns helingsproces (jeg ved godt, at der er et ”a” i healing, men har valgt det fordanskede udtryk ”heling”, da jeg finder det bedre dækkende).

Der er nemlig forskellige former for gråd og raseri, og jo bedre vi bliver til at forstå disse former og reagerer hensigtsmæssigt på dem, desto bedre formår vi at støtte vores børn. Det er godt – rigtig godt endda! For jo bedre vi bliver til at spejle vores børn ”korrekt” (forstået som at vi rammer plet i vores forståelse af deres behov), jo mere forankret bliver de i deres egen væren.

Jamen, hvordan ved jeg, hvilke former for gråd og raseri, der er helende, og hvilke, der udtrykker akutte behov? Ja se, dette kan være lidt tricky, men jo mere opmærksomme vi er på de forskellige udtryk, jo nemmere bliver det at afkode lige præcis dit barns kommunikation. Der er dog heldigvis lidt hjælp at hente fra den psykologiske forskning, som er super god at støtte sig op af.

Herfra ved vi nemlig, at visse typer for gråd og sved indeholder et stof, der er tæt linket med stresshormoner. Kroppen synes altså at udskille dette stof via kropssekreter, som sved og tårer, med det formål at bringe kroppen tilbage i balance. Kroppen vil altid forsøge at komme af med stresshormoner, da de i ophobet tilstand er yderst skadelige (eksempler på dette er fx kronisk stress). Dette ved vores børn instinktivt, og de reagerer derfor prompte, når de har ophobet stress i kroppen.

Vi kan genkende denne proces i vores børns adfærd (og kan dermed også støtte dem bedst muligt i deres helingsproces), når de opfører sig ”vanskeligt” uden synlig grund. Det er, når de græder og raser, uden at der som sådan er noget i vejen. De er hverken syge eller har slået sig, og der er ikke sket noget, der gør, at vi kan se nogen grund til denne heftige opførsel. Men for vores kære små er verden stadig utrolig stor og forvirrende, så der skal meget mindre til, end vi tror, før de oplever stress, føler sig usikre eller magtesløse. Det er disse svære følelser, de forsøger at forstå og hele via gråd og raseri (og faktisk også latter, men det fortæller jeg mere om en anden gang).

Så næste gang du oplever, at dit barn opfører sig ”vanskeligt” – tilsyneladende uden grund – så tøv lige engang og overvej  følgende:

• Har dagen måske været hektisk og stressende?
• Er der ting, der fylder i hjemmet, som har gjort det svært at være nærværende med dit barn?
• Har dit barn måske oplevet noget voldsomt eller traumatisk?
• Er der sket store ændringer i jeres liv så som flytning, skilsmisse, dødsfald, skolestart mm?

Kan du nikke genkende til noget af ovenstående, så er det meget sandsynligt, at dit barn forsøger at forstå, rumme og bearbejde oplevelser og følelser.

Det bedste, du kan gøre i sådan en situation, er blot at være kærligt til stede med dit barn og tillade hans eller hendes følelsesudtryk så længe, som der er behov for. Måske dit barn søger din favn og vil ”ride” følelsesstormen ud her, eller måske det nægter, at du holder eller rører ved det. I det sidste tilfælde kan du sidde så tæt på barnet, som det tillader, og rette din fulde opmærksomhed mod det og lade det vide, at du er der for det. Når vreden aftager, kommer sorgen og ked-af-heden, og dit barn vil her med stor sandsynlighed søge din favn.

Den ovenstående proces er helt vidunderlig og magisk, når du rammer plet i forhold til at afkode dit barns følelsesmæssige kommunikation. Du vil nemlig opleve, at dit barns sindstilstand forandrer sig som ved et trylleslag, og det kommer som forvandlet ud på den anden side – afslappet og harmonisk. Det er vitterligt magi, og jeg bliver bjergtaget og dybt rørt hver gang, jeg oplever det med min søn.

Hvordan håndterer du gråd og raseri hos dit barn? Skriv gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Mettes egen hjemmeside her.

Vi skulle lade det flyde ud i hele kroppen, således at vi kunne stråle kærligt lys indefra og ud til verden i et uendeligt kredsløb af lys. Ærligt talt kunne jeg ikke få øje på, hvordan hjertemeditationer kunne have noget som helst med kreativitet og scenekunst at gøre.

Men der tog jeg fejl. Til min overraskelse virkede hjertemeditationen. Jeg fik mere ro i sindet og blev bedre til at beherske min nervøsitet, da jeg gik på scenen efter at have været igennem disse seancer med hjertemeditation. Og jeg blev med tiden bedre til at ”lytte til” mit hjerte, når jeg havde brug for det – mærke, hvornår det var åbent og modtageligt og omvendt – hvornår det lukkede i og ville få mig væk fra noget.

Se, sådan noget får en ex-ingeniør, som mig, til at tænke: ”Det her er for mærkeligt. Der må være en videnskabelig forklaring på det her!” I februar kom den så. Der stødte jeg på en kvinde, som hedder Belinda Donkin. Hun er sygeplejerske, coach og arbejder med hjertemeditationer. Hun er ejeren af firmaet Heartteam, som underviser og coacher ved hjælp af hjertemeditationer, og hun bruger endda et apparat til at måle, om man får ”et udbytte” af sin meditation.

Med det menes, om nervesystemet ”trykker på bremsen” – hvor kroppen reelt regenererer sig selv – eller om man trykker ”på speederen” i nervesystemet, hvor krop og hjerne er meget aktiv. Vi har brug for begge dele og i en balance, men det viser sig, at vi moderne mennesker trykker på speederen ca. 80procent af tiden.

Apparatet måler den såkaldte ”heart rate variability”, som er den rytme, hjerteslagene danner. Hvis du fx tænker på noget, som du er oprørt over noget, viser apparatet et rødt lys, og trækker du et USB-stik fra apparatet til computeren viser den en graf, der er kaotisk og uregelmæssig. Forskellige undersøgelser viser, at negative følelser så som vrede, angst, nedtrykthed og bekymringer giver de største kaotiske udsving.

Hvis du omvendt fokuserer på, at du trækker hvidt og nænsomt lys ind i dit hjerte med hver indånding, viser apparatet gradvist en grøn farve, og grafen får en fin regelmæssig sinuskurve. Positive følelser, så som kærlighed, glæde og taknemlighed, giver her de bedste resultater. Der bliver der sendt omkring 14.000 kemikalier ud i kroppen, som har gavnlig virkning på den.

Det viser sig, at vores hjerte har en funktion, som rækker langt ud over bare at fungere som en pumpe i kroppen. Hjertet og vores fordøjelsessystem har et netværk af ti-tusindevis af neuroner, som agerer som små ”hjerneceller” i kroppen. Disse neuroner har deres egen perception og er direkte forbundet med den emotionelle del af hjernen. Hjertet er også et lille hormonværksted, som producerer dets eget stresshormon – adrenalin, ANF (som regulerer blodtrykket) og oxytocin (det såkaldte omsorgshormon). Alle disse hormoner har direkte indflydelse på vores hjerne. Desuden har hjertet muligvis effekt på hele organismen igennem dets elektromagnetiske felt, som kan spores nogle meters afstand fra kroppen på en måde, som vi ikke forstår helt i dag.

Forbindelsen mellem den emotionelle hjerne og ”hjernecellerne” i hjertet viser sig at være nøglen til følelsesmæssig mestring. Ved at lære at fokusere på hjertet, fx ved at visualisere, at vi trækker hvidt og blidt lys ind i hjertet med hver indånding under en meditation, kan vi opnå positive effekter på den emotionelle hjerne.

Giver man sig selv fem minutter til at hjertemeditere om morgenen, kan man reducere mængden af stresshormonet kortisol i kroppen, og hjertemediterer man f.eks. fem min. inden man går i seng, opnår man bedre søvnkvalitet.

Min ”indre ingeniør” er dybt tilfreds over at være stødt på disse videnskabelige forklaringer, for det betyder, at det er mere spiseligt at bruge hjertemeditationer, når jeg holder mini-workshops og gå-hjem møder i virksomheder – og ikke mindst se at de virker hos mine stressramte klienter.

Har du erfaring med hjertemeditation? Eller meditation i det hele taget? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Hannas egen hjemmeside her.

Og det blev bla sagt, at vi bruger vendingen Jeg elsker i flæng, som muligvis kunne udvande betydningen for os. Som i: Jeg elsker is, jeg elsker min nye computer, jeg elsker solskinsvejr osv.

Og det fik mig til at reflektere over, hvor ofte vi egentlig husker, at bruge Jeg elsker dig til hinanden i betydningen: Jeg vil dig bare så gerne. Den Buddhistiske munk, Thich Nhat Hahn, siger, at det bedste “mantra”, vi kan bruge over for hinanden, er: “Skat, jeg er lige her for dig”. Med den mening, at jeg vil dig bare 100 % med alt, hvad det indebærer.

Lige nu modtager vi masser af breve fra skønne familier rundt i Danmark gennem vores nye online forløb, Den stressfri familie, og det er bemærkelsesværdigt at se, hvor meget vi rundt omkring i familier kæmper med noget, der burde være så enkelt – nemlig bare at elske hinanden ubetinget. At stille os til rådighed for den anden uden forbehold, uden betingelser og uden andet end ren tilstedeværelse og accept.

Og det får mig til at tænke på, hvad det er, vi kæmper med. Umiddelbart vil mit bud være, at det vi slås allermest med er vores eget indre barn. Jeg læste i Jon Kabat-Zinns bog, Lev med livets katastrofer, at hans erfaring fra mere end 30 år med stressramte var, at over 80 % af alle dem, han havde haft igennem systemet, havde haft et issue med relationen til deres mor.

Og min egen erfaring siger mig, at der ligger en stor sandhed gemt i det tal. At vi bærer rundt på vores indre barns erindringer og fortællinger om det, at være os, udfra en gammel fortælling fra vores fortid, som derved kommer til, at præge vore nutid uforholdsmæssigt meget. Vi hænger med andre ord fast i gamle fortællinger om det, at være os. Vi hænger ikke mindst fast i gamle smerter og afvisninger, uden at være bevidste om det. Det siges, at omkring 95 % af vores tankevirksomhed er ubevidst, så der er meget, vi er oppe imod.

Men det er jo paradoksalt, at gamle minder, ar og fortællinger, som vi egentlig gerne ville være foruden, kommer til at spænde ben for os i det, der skulle give os alt det, vi drømmer om – nemlig vores nyfundne kærlighed, vores egen selvvalgte familie. Det værste er, at vi ikke er bevidste om, at det forholder sig sådan. At det egentlig bare er gamle fortællinger, der stammer fra vores underbevidsthed – fra vores historie.

Lige præcis her er det, at mindfulness har sin fulde berettigelse. Mindfulness er netop vejen tilbage til dig selv. At forstå sine egne indre fortællinger, sansninger, tanker og følelser igen og derigennem få en helt anden forståelse af sig selv og sine handlemønstre. Det betyder ikke, at vi skal lave os om give slip på alt, hvad vi ved om os selv og vores fortid.

Men det betyder, at vi får en bevidsthed om det og gennem denne bevidsthed åbner sig nye veje at gå, nye muligheder for at handle og være med os selv og verden omkring os. Og dermed bliver det også langt lettere at være bevidst tilstede i sit kærlighedsliv og ikke lade historie og gamle ar forhindre en i at blive lykkelig og elsket i det nu, vi er en del af. Gennem mindfulness kan vi opnå at blive vores egen bedste ven igen at elske alt det, som vi også er:  Vores fortid, ar og fortællinger.

Vi kan, med andre ord, lære at slutte fred med det, som er, så det ikke er fortiden, der skaber vores fremtid, men en bevidst væren i nuet med en stor kvalitet af tilstedeværelse, der giver os mulighed for at skabe lige præcis den fremtid, vi gerne vil. Herigennem åbner vi muligheden for endelig – med helt og fuldt hjerte – at kunne sige: “Jeg elsker dig! Og jeg vil dig 100 procent!  Altid! Uanset hvad!”

Denne gave vil bringe så meget ro og glæde ind i dig og i dit kærlighedsliv, som du ikke troede mulig.

Held og lykke med kærligheden.

Har du erfaringer eller tanker om ovenstående, du gerne vil dele? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

 Besøg Floras egen hjemmeside her.

Men hvad er den franske stil? Hvad er det, der gør, at man taler om den franske attitude og elegance… Og hvordan kan man tilføje et pift af det i sin garderobe?

Den franske stil tror jeg hænger meget sammen med, at man vælger at gå i noget tidsløst tøj og accessories. En klassisk nederdel, for eksempel en pencil skirt, den lille sorte cocktailkjole, nogle ”escarpin” sko à la Louboutin, en klassisk taske, en skjorte, en trench coat eller en herreblazer à la Yves Saint Laurent… Man skal i hvert fald dyrke en ”klassisk” stil men et pift af noget råt, sexet og feminint. Men mere end det, så tror jeg, at det har meget med attitude og livsstil at gøre.

Den franske kvinde, der er blevet mor og har måske født tre børn, vil stadigvæk gå op i sit udseende og det tøj, hun går i. Hun er mor, men også kvinde. Hun vil bruge pengene på tøjet, også når hun lige har født… Hun vil ikke nødvendigvis få en afslappet stil, bare fordi det er mere praktisk. Måske hænger det også sammen med, at barsel ikke varer så længe i Frankrig, og kvinder skal tilbage til deres job allerede efter 3 måneders barsel – i bedste fald 5. Og tit er der en klassisk dress code på arbejdspladsen. Derfor skal de gå i høje hæle, jakkesæt, eller ”pænt” tøj næsten med det samme.

Her kommer 5 billeder af nogle franske kvinder, som jeg synes, har fransk stil og attitude. De er et forbillede for mig med hensyn til feminitet samt naturlig og tidsløs skønhed.

Sophie Marceau, skuespillerinde og model for Chaumet 

Charlotte Gainsbourg, skuespillerinde, model og sangerinde

 Vanessa Paradis, sangerinde, skuespillerinde, model for Chanel og tidligere gift med Johnny Deep

Laetitia Casta, model og skuespillerinde. Senest model til H&M lingeri kampagne

Juliette Binoche, skuespillerinde og ansigt til Lancôme

Hvad betyder påklædning og stil for dig? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Micheles egen hjemmeside her.

Samtidig har vi herhjemme talt meget om, hvorvidt skolen kun giver vores børn en uddannelse til videre uddannelse, eller om vi hellere skulle flytte dem hen et sted, hvor de får en mere kreativ og helhedsorienteret dannelse mod det hele liv. Uden at jeg er helt sikker på, hvad det er, helheds- eller heldagsskolen helt kommer til at gå ud på, tænker jeg, at det også er en del af det, der ligger i regeringens overvejelser om en ny skoleform. Mere undervisning i en bredere vifte af fag. Så faglighed ikke næsten kun handler om dansk og matematik, men også om kreative fag, praktiske fag og sport.

Jeg vil rigtig gerne understøtte mine børn i at elske at lære. Sådan har jeg det selv. Jeg synes faktisk det er ultimativt fedt at tilegne mig ny viden og nye færdigheder. Hvad enten det er akademisk viden, nye dansetrin, at kunne spille noget på et instrument eller en erfaring, der gør mig klogere på mennesker eller på livet. Det giver god energi at lære. Det giver selvtillid og gør en glad og stolt. Men god læring kræver, at man får den rigtige læring på det rigtige niveau på det tidspunkt, hvor man er motiveret for at få den.

Jeg synes på ingen måde, at vi skal indføre streng disciplin, som den de bruger i den kinesiske skole, men er alligevel bekymret for den mangel på konsekvens, der ser ud til at herske i den danske mentalitet. Det er ikke særligt opløftende at se teenagere, der sidder i skole og gymnasium og downloader spil og laver diverse andre computerrelaterede ting i timerne, fremfor at deltage i undervisningen. Det er bekymrende at se, at 15-20 % af en normal skoleklasse helt bliver tabt på gulvet. Det har ingen konsekvens at komme for sent. Det har ingen konsekvens ikke at lave sine lektier. Det har ingen konsekvens ikke at deltage i undervisningen.

Hvad ville det være bedst at gøre for de her børn, som ikke lige passer ind i den bogligt orienterede undervisning? Ville de kunne lære, hvis de skulle det nok? Hvis de blev draget til ansvar for deres manglende engagement i egen uddannelse. Eller ville det være bedre at lære dem at dyrke grønsager, bygge skateboardramper eller noget andet, hvor de skulle bruge deres krop og hænder?

Jeg var til gammel elevfest for min gamle folkeskoleklasse forleden. En af de drenge, der ikke ligefrem sad med nyspidsede blyanter på forreste række, var blevet bankdirektør. En anden havde det superfint med friheden ved at køre lastbil og kunne ikke tænke sig at gøre noget andet. Nogen henter altså det tabte ind, når motivationen er tilstede.

Min egen søn har svært ved at indfri de faglige krav, der bliver stillet i hans skole (som er en skole med høj faglighed og meget velstimulerede børn).  Jeg vil meget nødig se ham udvikle sig til en af de 15-20 % skoletrætte teenagere, der spilder deres tid, både når de er i skole, og når de ikke møder op.

Det seneste halve år har jeg været lidt af en tigermor og har hjulpet ham med at lave mange lektier. Det har hævet hans niveau, og han er stolt over det, han kan nu. Det har også givet os gode stunder med fuld opmærksomhed. I lockout-perioden sad han overfor mig og arbejdede på den ene computer nogle timer hver dag, mens jeg arbejdede på den anden. Han sagde faktisk, at han ville komme til at savne vores private skole, når han skulle tilbage i skole.  Jeg ved ikke, om jeg skal være en kærligt krævende tigermor, der håndhæver lang tids lektielæsning hver dag for at få ham på niveau med klassen, eller om vi skal flytte ham til et kreativt friskolemiljø, hvor han måske hverken får lært at stave eller regne procenter, men til gengæld får lov at lege sig til læring og kan dyrke tegning og musik, som han er rigtig god til.Hvordan får man bedst de bedste potentialer frem i sine børn?

Hvad tænker du om, hvordan du bedst understøtter dine børns potentialer? Skriv gerne en kommentar nedenfor…

Besøg Evas egen hjemmeside her.

Jeg har haft den store fornøjelse at få nogle private stemmesessioner med stemmetræner Henriette Lundbøl. Selvom jeg aldrig har følt, at jeg har problemer med min stemme, var jeg alligevel nysgerrig efter at lære, hvordan jeg kunne blive mere bevidst om, hvordan jeg bruger den – ikke mindst i situationer, hvor jeg taler foran andre, fx når jeg underviser eller holder foredrag. Jeg var også meget spændt på, om man i det hele taget kunne nå at lære noget på tre eller fire sessioner… Og jeg kan godt afsløre, at det kan man!

Se aktuelt tilbud til KarriereMor.dk’s læsere fra Henriette længere nede på denne side…

Henriette viste mig en række øvelser, der træner stemmen, og hun har endda sendt øvelserne på mail – lige til at printe ud og hænge op på køleskabet eller opslagstavlen. Overordnet set har vi gennemgået tre typer af øvelser:

• Opvarmningsøvelser: Øvelser, der varmer stemmen op – skuespillere, sangere og mange foredragsholdere laver den slags øvelser, inden de ‘går på’
• Afspændingsøvelser: Mange (mig selv inklusiv) spænder meget i kæberne og halsen. Og det kan høres på stemmen… Det er derfor en god idé at gøre det til en vane af afspænde disse muskler. Også her har Henriette et bud på en række øvelser, der afspænder
• Vejrtrækningsøvelser: Disse er de allervigtigste! Henriette viser en række øvelser, der går ud på at blive mere bevidst om – og få kontrol over – sin vejrtrækning. Det er vigtigt at trække vejret helt ned i maven – og det er her, rigtig mange (især kvinder) virkelig har noget at arbejde med. I denne kategori er der også øvelser, man kan lave for sig selv, lige inden man går på (selv hvis man er i et fyldt lokale), der giver ro og kontrol over stemme og vejrtrækning.

Der var flere øvelser i hver ”kategori”, og de fleste kan man lave hvor som helst og når som helst: I badet, når man laver mad, når man kører bil etc. Det er altså ikke specielt tidskrævende, men blot en vane, man med fordel kan implementere i hverdagen.

Udover øvelserne fortalte og viste Henriette også, hvordan vores kropsholdning har indflydelse på stemmen, og hvorfor. Hvad gør det ved kropsholdningen at have stiletter på – og hvad gør det ved stemmen? Hvordan påvirker det stemmen at hvile på én fod? At kigge opad, når man taler? Når man først bliver gjort opmærksom på disse ting, begynder man vitterligt at lægge mærke til den slags, når andre taler – for man kan virkelig høre forskel!

En anden ting, Henriette gjorde meget ud af, er tempo og artikulation. Ar-ti-ku-la-tion. Det vil sige at tale tydeligt og udtale hver stavelse. I en grad, der næsten virker ”overdrevet” i starten, men kun for en selv – ikke for tilhørerne. Jeg er blevet meget mere bevidst om artikulation, tempo og at trække vejret helt ned i maven, og jeg ”øver mig”, når jeg læser højt for min søn.

Jeg mener, at stemmebevidsthed er vigtigt for alle, uanset om man skal tale for grupper af mennesker eller ej. Det giver gennemslagskraft, og mennesker, der har kontrol over deres stemme, virker meget mere selvsikre end dem, der ikke har. Især for kvinder, der har en tendens til at komme til at lyde skingre og ’råbe’, frem for at tale fra powercenteret – maven – når de taler. De fleste kvinder er mindre end mænd og har lysere stemmer – så der skal mere til for at brænde igennem med sit budskab, end der skal for mænd. Desværre er der mange, der undervurderer hvor vigtigt et redskab stemmen er.

Henriette holder løbende åbne workshops i brug af stemmen, ligesom hun også giver eneundervisning. Det kan virkelig anbefales!

Henriette Lundbøl er diplomuddannet rytmisk sanger og sang- og talepædagog og har undervist siden 1996. I sin undervisning tager hun udgangspunkt i, at hver stemme har sit eget personlige særpræg, og hun arbejder ud fra sammenhængen mellem stemme, krop & psyke.

Henriette arbejder som privatpraktiserende talepædagog, hvor hun underviser private og erhvervsfolk samt afholder stemmekurser og workshops.

OBS: Henriette tilbyder lige nu KarriereMor.dk’s læsere en gratis prøvesession på 30 minutter! Når du kontakter hende, skal du bare gøre opmærksom på, at du har læst denne artikel. For at benytte dette tilbud, skal du tage kontakt til Henriette og aftale  inden d. 1. juni 2013.

Har du erfaringer eller overvejelser om stemmebrug og -træning, du har lyst til at dele? Skriv meget gerne en kommentar nedenfor…